Ordforklaring

Inden for arvelighedslære støder man af og til på udtryk, som man (i hvert fald jeg) ikke kender på forhånd – eller måske kun har en vag idé om betydningen af. Neden for vil jeg samle – og forsøge at forklare – nogle af de udtryk, jeg er stødt på i tidens løb, og som er rigtig gode at kende, når man vil sætte sig ind i arvelighedslære:

  • Allel – en af flere mulige udgaver af et givet gen. Forskellige alleller adskiller sig fra hinanden ved forskelle i rækkefølgen af baser i DNA eller blot i deres herkomst – altså om de er arvet fra moderen eller faderen. Når allelerne fra begge forældre sidder på samme relative sted på hvert af de to ens kromosomer, danner de tilsammen genotypen for individet. Alleler kan være co-dominante. Et individ, som har to forskellige, Co-dominante alleler, vil have de fænotypiske egenskaber svarende til begge alleler
  • Autosomal – virker ens hos hanner og hunner (det vil sige ikke kønsbunden) (se autosomer)
  • Autosomer – er de kromosomer, der ikke er kønskromosomer. Et gen på et autosom siges at nedarves autosomalt, det optræder lige hyppigt hos begge køn blandt afkommet
  • Dominant – En allel kan nedarves enten dominant eller være recessiv. Hvis allelen bestemmer fænotypen, er den dominant, medens den er recessiv, hvis den kan skjules bag en dominant allel og kun kommer til udtryk, hvis der er arvet to ens recessive alleler. Dominant udtrykkes med stort bogstav, medens recessiv udtrykkes med lille bogstav (f.eks. I, der er dominant hvid i modsætning til c, der er recessiv hvid)
  • Fænotype – som det kommer til udtryk – som dyret ser ud (f.eks. kan en hønes fænotype være dværg, og den llgner altså en dværg, uden at genotypen er dværg)
  • Genetik – arvelighedslære
  • Genotype – som det er nedarvet (for at bruge ovenstående eksempel: hønen er genetisk en dværg)
  • Heterozygot – har modtaget forskellige udgaver af samme stykke arvemateriale fra de to forældre, det vil sige forskellige alleller i et givet locus
  • Homozygot – har modtaget ens alleller fra de to forældre i et givet locus
  • Kønsbunden nedarvning – arvegangen for gener placeret på kønskromosomerne
  • Kønskromosomer – hos fjerkræ har hannerne ZZ og hunnerne ZW (hos mennesker og andre pattedyr har hanner XY og hunner XX). Hos fjerkræ er det hunnerne, som bestemmer køn hos afkom, hvor det hos pattedyr er hannerne.
  • Locus – det specifikke sted på et kromosom eller et DNA-molekyle, hvor et givet gen er placeret
  • Recessivt (vigende)– det modsatte af dominant (mindre tilbøjelig til at gøre sig gældende) – se dominant
  • flere ord kommer …….
Share on Facebook