og hagelapper

Februar 2014: 

Man bliver klogere med tiden – forhåbentlig. Det gælder også jeg. I de fleste tilfælde i hvert fald. Og efter at have brugt de sidste par år på at prøve at sætte mig lidt ind i genetikken bag farveavl, har jeg nu kastet mig over genetikken bag kammene og hagelapperne, især hos silkehøns.

indtil for omkring ni år siden krævedes rosenkam uden dorn hos silkehøns. Det blev siden ændret til morbærkam (også kaldet valnøddekam) med kløft i første tredjedel af kammen. Noget, som mange silkehønseavlere fortsat kæmper for at få avlet ind. Og hvor jeg for et par år siden slet ikke fattede, at det skulle være så vanskeligt både at få kløft og pæne hagelapper hos dyrene, er jeg nu blevet meget klogere.

Hvad jeg ikke vidste, da jeg skrev mit første indlæg om “Tanker om kløften i kammen”, er, at der er en nøje sammenhæng imellem kam og hagelapper hos fjerkræ. Genet for valnøddekam gør, at hagelapperne krymper og hos visse af dyrene så at sige er usynlige (nogle høner), og hos hanerne vil de så at sige altid være krøllede i større eller mindre grad. Det er jo smart nok, når der er tale om skæggede dyr. For de må ikke have synlige hagelapper. Men når der er tale om dyr, som ikke har skæg, er det mildt sagt katastrofalt. Set med mine øjne. Man ser ganske vist dyr uden skæg med både pæne hagelapper og noget, som ligner kløft i kammen, men det er nærmest én eller flere folder, der er. Det er ikke en ren valnøddekam, men er en rosenkam med fold(er).

For at høns (det vil sige haner og høner) kan få valnøddekam, skal både genet for rosenkam (som f.eks. wyandotter har) og genet for ærtekam (ses hos f.eks. brahma) være til stede i fuglen.

Sigrid van Dort, som har avlet silkehøns i flere årtier og har forsket i genetik mindst lige så længe skriver i en spændende artikel om kamform og hagelapper blandt andet følgende:

“In many standards is mentioned the Silkie should have a walnut comb. This is a pea/rose comb. This can be pure or impure: (P/P, R/R) (P/p+, R/r+) (P/P, R/r+) and P/p+, R/R). All these combinations will give a ‘kind of’ similar result. Both genes are incomplete dominant, which means they show also when they are not pure (breeding). Remember genes are biology and not mathematics, expression may vary.”

Hvorfor blev kravet til kammen ændret fra rosenkam til valnøddekam?  Jeg ved det ikke, men faktum er, at det er et krav i mange lande. Også i de tre skandinaviske lande, Danmark, Norge og Sverige, som har fælles standard, Skandinavisk Fjerkræ Standard. Måske – og jeg gætter bare – hænger det sammen med, at de dyr, som har skæg, skal have næsten usynlige hagelapper, noget, som hænger sammen dels med skægget, dels med kamformen.  I dag står vi i en situation, hvor mange tror, at hagelapper ikke forekommer hos høner. Det er klart, for hvis de har den korrekte genetiske valnøddekam, har de ingen – eller blot meget små – hagelapper.

Under punktet læsestof har jeg linket til artiklen “What Wattles…?” skrevet i 2011 af Sigrid van Dort. Se den her