til man tager et nyt.  Jeg ville ikke avle guldvildfarvede dværgsilkehøns mere. Ville faktisk slet ikke have beholdt dem stamme, som jeg har tilbage. Det har jeg skrevet om andetsteds.

Men nu kunne jeg så ikke nære mig længere. Det er jo trods alt min yndlingsfarve blandt dværgsilkehøns. Så jeg begyndte alligevel at samle lidt æg for tre ugers tid siden. Den første kylling er netop klækket, og jeg synes faktisk ikke, den ser så tosset ud; når man lige ser bort fra dunene på midtertåen. Den er rimeligt mørk, i hvert fald på ryggen og i hovedet. Lidt for lys på brystet dog. Den har helt perfekte tæer på den ene fod og en smule tætsiddende 4.-5. tå på den anden, dog ikke opsigtsvækkende tæt.

 Klækket 26. juni. Der kommer lidt flere inden for den næste uges tid. Jeg håber, de bliver gode.

10. juni 2013

Endelig er det lykkedes at få et lille hold kyllinger fra de skønne chabo. Seks er det blevet til, og de er herlige alle som én. Alle har de korrekt korte løb, hvor næsten kun tåspidserne ses under bugen. Det ser ud til, at mindst fire af dem er haner.

Den første, en skøn lille hanekylling med store vinger – som det ses på nedenstående billeder – er nu to måneder, de fire seneste er tre uger. Desværre ser det ud til, han har sløjfekam, så han skal nok leve sit liv som havehane og ikke bruges til avl.  De øvrige er endnu for små til, at jeg kan se køn, men mit gæt lige nu er, at der er i hvert fald to haner.