Dværg silkehøns er fordværgede silkehøns og er således ikke urdværge som for eksempel Siamesiske Dværg Silkehøns, Chabos, Dværg Kochin eller Sebright.
Desværre er der mange dværg silkehøns, som vejer og syner af alt for meget. Bestemt også nogle af mine!
Dværg silkehøns må ikke syne af mere end de ønskede max. 600 gram for hanens og 500 gram for hønens vedkommende. Det er der mange, som gør, men det er så udfordringen i avlen. Og der skal jo også være noget at arbejde med – ellers ville det måske være for let at avle racehøns.
Under afsnittet om racekendetegn kan ses, hvilke krav der stilles til dyrene, for at de er racetypiske dværg silkehøns.
Hertil kommer kravene til de forskellige farver, men det er en helt anden historie.