Advarsel….. kan du ikke klare tanken om en slagtet og plukket “smølf”, da lad være at kigge nederst på denne side.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det tog os en rum tid, før vi kom til det punkt, hvor vi kunne aflive, slagte og spise vore silkehøns.

De er jo så kære at se på, at det var en grænse, vi skulle overskride.

At det tog nogen tid at komme dertil, hvor vi kunne begynde at slagte, betyder ikke, at vi ikke har kunnet nødaflive, når det har været nødvendigt, hvis for eksempel en kylling eller en voksen høne eller hane var blevet syg og ikke stod til at redde.

Men derfra og så til at vælge ud iblandt de unge dyr “du skal leve, du skal spises”, der var noget af et skridt. For os i hvert fald. Men vi tog det skridt. Og er glade for det.

Og når alt kommer til alt, så er de høns. På præcis samme vis som alle andre racer. Og hvorfor lade god mad gå til spilde – det er da en glæde at spise en høne eller hane, når man er helt bevidst om, at den har haft et godt liv.

Silkehøns hører ikke til de racer, der er mest kød på, og nogle mener måske, det er tidsspilde at plukke dem. Men så kan de jo flås. Og suppe kogt på silkehøne eller -hane smager akkurat lige så godt som suppe kogt på hvilken som helst anden hønserace.

Og nu kommer vi så til billederne……..

På første billede er der gang i plukningen. Andet billede er hanen næsten færdigplukket. Og på sidste billede ligger den færdigplukkede og rensede hane klar til at komme i gryden – eller i fryseren. Denne unghane blev til lækker coq au vin.