Genetik

Jeg er blevet meget fascineret af og optaget af genetik, efter jeg har fået høns. Medens jeg tidligere fandt emnet utroligt tørt og tæt på at være kedeligt, er det nu noget af det, jeg synes, er allermest spændende ved fjerkræavl.

Kønskromosomerne hos fjerkræ og fugle kaldes ikke XX og XY som hos mennesker. Fjerkræ-kønskromosomer kaldes ZZ og ZW. Og hvor det hos pattedyr (herunder også mennesker) er hannerne med deres XY-kromosomer, der bestemmer kønnet hos afkom, er det hos fugle hunnerne med ZW, som bestemmer kønnet hos afkom.

Han-fjerkræ har to ens, ZZ.
Hun-fjerkræ har to forskellige, ZW (også somme tider beskrevet Zw).

Visse farver hos fjerkræ er dominante, visse er recessive, visse er kønsbundne, og enkelte er både recessive og kønsbundne (f.eks. chokoladefarven hos høns).

Jeg vil under menupunktet “Ordforklaring” prøve at samle nogle af de udtryk, der anvendes inden for genetik – og også forsøge at komme med en forklaring på dem.

På denne engelsksprogede side (følg linket) er genetikken godt forklaret – blandt andet hvordan de forskellige farver, tegningsformer, fjerstrukturer og kamformer arves.

Share on Facebook