At give dem navne

Jeg læste på et svensk forum, at rigtig mange af medlemmerne af dette forum giver deres høns navne.  Faktisk svarede alle “ja” på spørgsmålet, om de giver navne til deres høner, haner og kyllinger.

Der var blot et eneste “nej” i den afstemning, der blev holdt. Og det kom fra mig. Nej – vi giver ikke hønsene navne. Heller ikke ænderne. Og ikke en gang gæssene. Bortset altså fra yngstegasen, der var “enebarn” og dens ven. Dem omtalte vi, da de var helt små og nogle måneder frem,  som Ib og Ibs Ven – for små gæslinger siger ib-ib-ib-ib, når de kalder. Nu, næsten et år efter, hvor de er voksne og i øvrigt er blevet fædre til dette års gæslinger, kalder vi dem gaserne.

De eneste dyr hos os, som har navne, er vore katte og så hunden. Høns, ænder og gæs er husdyr, kattene, hunden og papegøjen er kæledyr.

Vi gør det allerbedste vi kan for alle vore dyr – om de er kæledyr eller husdyr. Hvor kattene, hunden og papegøjen er medlem af vores lille familie, gælder det samme ikke for husdyrene.

Det ved jeg godt provokerer en masse fjerkræholdere, der har deres høns og kyllinger som kæledyr, og som ser deres som en del af familien.

Til dem vil jeg sige: prøv at se det fra vort synspunkt:  var fjerkræet medlem af familien, kunne vi hverken sælge eller forære nogen af dem væk. Man sælger jo ikke familiemedlemmer, og man forærer dem heller ikke væk. Og vi kunne slet ikke slagte, for hvordan skulle man kunne spise familiemedlemmer.

Vore haner er hverken mænd eller drenge, vore høner ikke damer eller piger. Det er haner og høner, og kyllingerne er hane- eller hønekyllinger, ikke drenge eller piger. Vi respekterer, at andre måske omtaler deres dyr som drenge og piger. Og vi regner naturligvis med, at vi bliver den samme respekt forundt, selv om vi har den holdning, at det er dyr,  At vort fjerkræ ikke er drenge, piger, mænd, damer er absolut ikke ensbetydende med, at vi holder mindre af dem. Men det er trods alt et faktum, at det er dyr. Det er ikke drenge, det er ikke piger.

Vore to allerførste kyllinger havde dog navne – det var dengang vi troede, vi ikke skulle have kyllinger igen, og det var også dengang, vi ikke kunne slagte og spise vore høner og haner. Det kan vi så nu – og heldigvis for det. Men jeg indrømmer blankt: jeg ville meget nødig spise “Søren-steg” til aften. Også derfor navngiver vi ikke høns.

Share on Facebook