Månedsarkiv: september 2013

Den særeste hønekylling


30. september 2013

Jtoptosse3eg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg påstår, at denne lille hønekylling på knap fire måneder er den særest udseende siamesiske silkehøne, jeg til dato har haft iblandt min flok. Jeg troede, den var blevet beskidt, og derfor blev den badet, men til min overraskelse forsvandt det underlige udseende ikke.

Det er ganske vist, den lille høne er flerfarvet – om det er porcelæn eller rød dalmatiner eller måske noget helt tredje, er lidt uvist.

Om den er køn – tja, det afhænger vel af øjnene, som ser. Jeg synes, den er ultra-skøn. Den lever ikke op til standarden, og desuden har den alt for stor top, så nej, den er vist ikke så smuk endda – men den er i hvert fald særpræget. Og jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvordan den fortsat udvikler sig.

For den skal selvfølgelig blive her. Ikke noget med “uf, væk, duer ikke – af med knoppen” – det ville da være både synd og skam!

Selv om den ikke lever op til de nuværende skønhedsidealer, kan det udmærket hænde, den på et tidspunkt kan bruges til noget godt. Og så gør det heller ikke noget, at krammefaktoren er ekstremt høj – den ligner en nærmest en lille bamse. Men toppen skal have en lille tur med saksen, så den har bedre udsyn.

toptosse2toptosse1

Tak for tilliden Susanne

23. september 2013  

En-af-hoenerne-fra-Susanne-1

En af de smukke dværgsilkehøner jeg har overtaget fra Susanne Lund Kristensen.

Forrige søndag, nærmere bestemt den 15. september, var vi i Horsens, da Specialklubben for Silkehøns holdt den årlige hønsedag.

Der var tre grunde til, at Johnny og jeg hev en søndag ud af kalenderen og kørte derover.

Dels ville vi gerne se, hvilke dyr der blev vist og se og høre, hvad dommerne havde at sige til dyrene, så vi kunne blive lidt klogere på de skønne dværgsilker.

Dels skulle vi hente en lille flok kyllinger, jeg havde købt. Iblandt disse var nogle for mørke sølvvildfarvede hønekyllinger, som jeg satser på at kunne bruge fremover sammen med min meget lille hane, der klækkede i foråret fra rugeæg købt i Tyskland.

Og sidst – men så absolut ikke mindst, tværtimod – skulle vi hente Susanne Lund Kristensens smukke guldvildfarvede dværgsilkehøns.

Susanne har valgt at stoppe med farven og koncentrere sig om en anden farve, og hun viste mig den tillid, at hun tilbød mig at overtage hendes bedste dyr.  Tak for det Susanne, jeg er klar over, at det forpligter, og jeg vil gøre mit bedste for at fortsætte dit avlsarbejde. Det er meget smukke dyr, og jeg glæder mig dagligt over dem.

Min plan for næste avlssæson er at prøve at lave tre linier. Den ene linie med dyrene fra Susanne. Den anden linie med mine egne dyr. Tredje linie med dyr fra Susanne og mine egne dyr.  Alle tre linier vil blive delt op i stammer, og jeg planlægger at køre hanestammer og hønestammer. Så må vi se, hvordan det spænder af.

Mange tak for tilliden, jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den.

Ringfarver

De faste fodringe fra DFfR, som avlere af racefjerkræ påsætter deres dyr, fortæller blandt andet om dyrets alder. Ønsker man at udstille, skal dyrene vaccineres, og for at blive vaccineres, skal de bære de faste fodringe fra DFfR.  Der er seks farver, der går igen:

2001 / grøn
2002 / grå
2003 / hvid
2004 / sort
2005 / gul
2006 / blå

2007 / grøn
2008 / grå 
2009 / hvid
2010 / sort 
2011 / gul
2012 / blå 

2013 / grøn
2014 / grå
2015 / hvid 
2016 / sort 
2017 / gul
2018 / blå

2019 / grøn
… og så fremdeles