30. september 2013

Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg påstår, at denne lille hønekylling på knap fire måneder er den særest udseende siamesiske silkehøne, jeg til dato har haft iblandt min flok. Jeg troede, den var blevet beskidt, og derfor blev den badet, men til min overraskelse forsvandt det underlige udseende ikke.

Det er ganske vist, den lille høne er flerfarvet – om det er porcelæn eller rød dalmatiner eller måske noget helt tredje, er lidt uvist.

Om den er køn – tja, det afhænger vel af øjnene, som ser. Jeg synes, den er ultra-skøn. Den lever ikke op til standarden, og desuden har den alt for stor top, så nej, den er vist ikke så smuk endda – men den er i hvert fald særpræget. Og jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvordan den fortsat udvikler sig.

For den skal selvfølgelig blive her. Ikke noget med “uf, væk, duer ikke – af med knoppen” – det ville da være både synd og skam!

Selv om den ikke lever op til de nuværende skønhedsidealer, kan det udmærket hænde, den på et tidspunkt kan bruges til noget godt. Og så gør det heller ikke noget, at krammefaktoren er ekstremt høj – den ligner en nærmest en lille bamse. Men toppen skal have en lille tur med saksen, så den har bedre udsyn.