Disse fem kyllinger er bare ét døgn gamle i dag (16. august 2021). Det er en fornøjelse, så kvikke og fødesøgende de er. Det ville man nok ikke have troet for fem år siden, da racen så at sige var uddød i Danmark.
Kyllingerne er fra samme par og således helsøskende.
http://silker.dk/wp-content/uploads/video-1629119103.mp4
http://silker.dk/wp-content/uploads/video-1629119043.mp4
28. august 2020
De ældste kyllinger af dette års avl af siamesiske dværg silkehøns. I alt har jeg i år fået små 30 kyllinger, hvilket nærmest er et mirakel, når man tænker på, det kun er fire år siden, jeg måtte se i øjnene, at de sidste fem siamesiske dværg silkehøns, jeg havde tilbage, også var de allersidste i Danmark – og det var ikke lykkedes at få kyllinger efter dem i flere år.
Det betød, at jeg i 2016 måtte i gang med et strengt blodfornyelsesprogram, hvor jeg satte hvid dværg kochin ind i avlen. Det lykkedes ganske godt, og en høne fik ærespræmie på Europaudstillingen i 2018, og 1,2 fik ærespræmie på vores lokale udstilling samme år.
I 2019 udstillede jeg ingen siamesiske dværg silkehøns, og det bliver ikke i år, de gør deres comeback på udstillingsscenen – men det er mindre vigtigt. Det vigtige er, at jeg efterhånden har fået opbygget gode, solide stammer, der giver levedygtigt afkom.
Nu skal vi bare have flere avlere til at interessere sig for avl og måske udstilling af siamesiske dværg silkehøns, så vi ikke endnu en gang skal se racen uddø.
Nu er de chokoladebrune dværg silkekyllinger ved at have præcis den hud-/skindfarve, som er ønskelig ved silkehøns og dværg silkehøns.
De tre første kyllinger efter de chokoladebrune dværg silkehøns, der blev udstillet som nyopdræt på Europaudstillingen i november 2018, er netop taget ud af rugemaskinen sammen med en enkelt siamesisk dværg silkekylling – ligeledes efter dyr, der var udstillet på Europaudstillingen.
Kyllingerne klækkede for to dage siden, den 7. januar 2019, og jeg lader dem altid blive i maskinen små to døgn, så de er friske og fødesøgende, så snart de sættes under lampen.
Den 8.-9. december 2018 afholdt Vordingborg Fjerkræklub sin årlige udstilling. Det var 95-års jubilæumsudstilling, og jeg havde 2,1 siamesiske dværg silkehøns med, ligesom Johnny og jeg sammen havde 1,2 perlegrå dværg silkehøns med. TV Øst kom forbi og sendte i nyhederne om aftenen den 9. december dette lille indslag:
https://www.tveast.dk/nyheder/09-12-2018/1930/fjerkraeudstilling?autoplay=1&fbclid=IwAR0AMJdNkf_GyHIdVIohgqrWO-Tmnc8i2INosK77SOU141Yu48Qv-VBI3-Y#player
Det gik fint med de siamesiske, der fik en ærespræmie, de perlegrå fik kåringspræmie.
Den ene hane havde udviklet sig rigtig meget på den måned, der var gået, siden de selv samme siamesiske var på Europaudstilling i Herning, og den fik både rigtig fin kritik og pæne point (95).
Hønen klarede sig næsten som på Europaudstillingen, hvor den fik 95 point. I Vordingborg fik den 94. Den anden hane fik 92, som den også gjorde på Europaudstillingen.
– i hvert fald gråstribede silkehøns og dværg silkehøns.
1. oktober 2018
Jeg traf tidligere i år beslutningen, at jeg ville stoppe helt med gråstribede silkehøns og gråstribede dværg silkehøns. Men det har været en meget lang og svær beslutning at føre ud i livet, da jeg synes, farven er umådeligt smuk – uanset man ikke kan opnå det krævede blå skind ved de gråstribede. Og de havde været en fast bestanddel af vores hønsehold siden 2013, men af personlige årsager var det nødvendigt, jeg stoppede.
Og nu er det sket. I onsdags, 26. september, afleverede jeg de allersidste gråstribede dværg silkehøns til deres nye ejer. Der var tale om to høner og fem kyllinger, hvoraf der formentlig er en enkelt hanekylling iblandt. Jeg er glad for, at det lykkedes at få solgt de sidste dværge, så en anden kan få glæde af de smukke stribede dværghøns. Det var lidt hårdt, men godt, de kom til en ny ejer, der sætter pris på farven.
I lørdags, den 29. september, traf vi så en endnu værre beslutning – en beslutning jeg havde håbet, jeg kunne være foruden, eftersom jeg har kæmpet for varieteten siden 2013, og der var renavlede haner iblandt vore store gråstribede silkehøns. Jeg havde håbet, en anden ville overtage avlen med dem – havde sågar i forsommeren tilbudt dem gratis til videre avl, men ingen takkede ja. Det eneste, folk var interesseret i, var at få fat i hønerne. Men det har taget år at få den rigtige stribning hos hanerne, og jeg var derfor ikke interesseret i, at nogen skulle overtage kun hønerne for eventuelt at krydse dem med alt muligt andet farvemæssigt, hvorfor der ikke kunne blive tale om alene at sælge eller forære hønerne væk. Derfor havde vi stadig 2.6.1 stribede silkehøns, men nu er det slut. Vi aflivede dem i lørdags, og det var tæt på, det trak tårer, men det kunne ikke være anderledes.
Men der kommer stribede dværg silkehøns her igen en gang. Når blodfornyelsen af de siamesiske dværg silkehøns er helt på plads uden de fejl, der kommer, når man indkrydser en enkeltkammet race, vil en tværstribet dværg kochin-hane blive sat på et par hvide siamesiske dværg silkehøns for på den måde at flytte farven over på de siamesiske. Det har årelange udsigter, og mange vil måske undre sig, hvorfor jeg vil krydse en anden race ind over frem for at have brugt en af de gråstribede dværghøner, jeg allerede havde. På den måde ville der ikke skulle laves ekstra generationer for at få silkebefjeringen. Men svaret er ganske enkelt: der vil skulle aflives alt for mange kyllinger, hvis der blev krydset en (delvis) blåhudet race med turkis øreskiver ind på de siamesiske, der absolut ikke må have anden farve på øreskiver end rød. Det er noget, der fortsat kæmpes med at få væk hos de hvide siamesiske. Det er en A-fejl. Desuden ville huden hos blandingen mellem gråstribede dværg silkehøns og hvide siamesiske dværg silkehøns betyde alt for mange års kamp med at få rester af blålig hud væk fra de stribede siamesiske. I hvert fald i mine øjne. Stribede siamesiske dværg silkehøns er et projekt, der ligger ud i fremtiden, men det kommer – om alt går vel.
19. maj 2018
De fem citronfarvede dværg silkekyllinger er godt og vel en uge gamle nu, og de var i dag ude for kun anden gang i deres liv. Som det ses både på videoen og de efterfølgende billeder, nyder de solen og det frie liv.
10. maj 2018
Det er mærkeligt, som alting pludselig flasker sig. Nu har vi både de skønneste isabell dværg silkehøns og de ikke mindre skønne citronfarvede dværg silkehøns. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi kunnet forestille mig. 
Jeg havde i et års tid gået og tænkt på, at når jeg ikke kunne få de citronfarvede, som jeg ønskede mig, måtte jeg prøve at kigge i en anden retning. For jeg ville meget gerne have en ny lys farve dværg silkehøns her hos os. Dog ikke hvide, det har aldrig interesseret os. Vi har jo de siamesiske, som i vore øjne er den skønneste race. Valget var faldet på isabell, som ligesom citronfarvet er en utroligt køn farve.
For et par år siden blev isabell godkendt i dværg i Skandinavien. Det er Elo Rasmussen, der har fremavlet dem, og efter at have tænkt over det i næsten et helt år, besluttede jeg mig for at kontakte ham tidligere i år for at høre, om han mon kunne tænkes at ville lade mig købe et enkelt avlspar, alternativt lidt rugeæg.
Jeg var heldig, jeg kunne få lov at overtage 2,2. Og ligeledes få rugeæg. Derfor drog Johnny og jeg St. Bededag, den 27. april, til Holstebro, hvor Elo Rasmussen bor sammen med sin hustru Alice på et nedlagt landbrug. Sikke en oplevelse at se alle deres forskellige dyr, for slet ikke at tale om haven med de tre søer.
Da vi mætte af både det fornemme traktement og af indtryk tog af sted igen, havde vi med os 2,2 isabell dværg silkehøns og 20 rugeæg. 10 af disse er befrugtet og ligger i rugemaskinen, og vi håber snart at have isabell-kyllinger her på matriklen.
Tusind tak for dyrene og æggene, Elo Rasmussen. Vi glæder os meget over dem hver eneste dag.
Flere billeder af de smukke isabell, vi kom hjem med, kan ses under fanebladet billeder (følg linket)
23. april 2018
Det er ved at være længe siden, jeg sidst skrev lidt nyt i dagbogsform. Ikke fordi der intet er sket, men fordi jeg tiden simpelt hen ikke har været til stede til, at jeg har kunnet sætte mig ned for at skrive lidt om det, jeg har på hjerte. Nærmere bestemt næsten på dato fire år siden, jeg sidst berettede fra hverdagen. Og der er sket meget i mit fjerkræavlerliv siden da.
Det, som jeg vil fortælle i dag, er, at endelig er de her, de dværg silkehøns, som jeg har drømt om, siden jeg i 2011 første gang så et billede af dem og et par år efter så i virkeligheden for første gang. De citronfarvede. At vi har dem nu, er takket være vore kære venner, Sille og Ebbe Hagensten samt deres gode ven, den dygtige hollandske avler af silkehøns i dværg, Cor Hottentot, der for to år siden fik de citronfarvede anerkendt i Holland, og som har vist os den store tillid at overlade nogle af sine smukke dyr til os, så vi kan begynde avlen i Danmark og på sigt få farven anerkendt i de tre skandinaviske landes fælles standard, Skandinavisk Fjekræ Standard.
Jeg kunne simpelt hen ikke være gladere – TAK kære venner, Sille, Ebbe og Cor.
26. april 2014:
Jeg går i voldsom spænding i disse dage. Og det er også med lidt tilbageholdt åndedræt og en smule overtro, at jeg skriver dette indlæg.
For lidt over et år siden – i februar 2013 – traf jeg en aftale om levering af rugeæg.
Men jeg kunne først få dem i år. Og for knap tre uger siden kom de med posten fra Tyskland.
Pakken indeholdt 32 æg, hvoraf nogle var gået itu. Et var som vand – for jeg lyste dem, inden jeg lagde dem i maskinen for nu 17 dage siden. Nogle er sorteret fra i løbet af de sidste 16 dage.
Tilbage er 12 æg, som alle har udviklet sig, som de skulle, hvis man bortser fra, at luftlommen for 11 af æggenes vedkommende er alt for stor og skæv. Ét eneste æg har normal luftlomme.
Men der er liv i alle 12 æg her, hvor vi har taget hul på dag 17.
Hvis alt går vel – og det håber jeg – vil der inden for de næste dage klække kyllinger, som jeg har ventet på i over et år. Små dejlige showgirls.
14. april 2014
Jeg stopper med de gule dværgsilkehøns. Ikke fordi jeg ikke synes, de er skønne – for det synes jeg. Heller ikke fordi jeg er træt af dem – for det er jeg ikke. Jeg stopper alene med dem, fordi chokoladefarven kommer til at fylde rigtig meget her de næste par år. og da jeg har begrænset plads, er der noget, som må vige.
Min pæneste høne flytter til den anden ende af landet sammen med de to haner, det samme gør kyllingerne, der er blevet ruget ud i år. De andre høner, som er lidt for mørke til at være gule, men for lyse til at være røde, flytter til Møn og skal leve et dejligt liv som havehøns. De kyllinger fra den gule stamme, som i øjeblikket ligger i æg, som er i maskinen, og som skal klække senere denne måned, flytter også – dog først efter de er klækket sidst i denne måned. Man kan spørge sig selv, hvorfor jeg dog har lagt flere æg i maskinen, når jeg vidste, jeg ville stoppe med de gule. Svaret er, at det vidste jeg heller ikke på det tidspunkt. Beslutningen var ikke truffet endnu. Desuden har jeg lovet gule dyr til et par stykker, og det løfte må jeg forsøge at holde. Dog ved jeg endnu ikke, om de fortsat er interesseret, det har jeg ikke fået svar på. Er de ikke det, finder jeg sikkert andre, som gerne vil have denne fine farve.
Det er med lidt vemod, jeg siger farvel til denne skønne farve. Men jeg tror, det er den rigtige beslutning.
3. marts 2014:
Når kyllinger er helt nye, synes jeg, de er utroligt kønne – i hvert fald når de er blevet tørre. Så går dagene, og de vokser og begynder at skifte kyllingedunene med kyllingefjer. Og efter min mening bliver de – om ikke grimme, så i hvert fald mindre kønne. Mere sjældne end kønne synes jeg er et udmærket udtryk for, hvordan kyllinger ser ud fra de er tre-fire uger og til de er to-tre måneder gamle. Virkelig ikke kønne. Men heldigvis ændrer det sig, når de bliver ældre.
Min indtil videre eneste chokoladefarvede F3-kylling (resten er sorte) er nu 31 dage. Den klækkede 31. januar, og den har nået det stadie, jeg taler om – ikke særlig køn-stadiet. Men den er nu dejlig alligevel, og jeg håber, den vokser sig fin, så jeg kan bruge den fremover i forsøget på at frembringe chokoladefarvede dværgsilkehøns.
Billedet oven for illustrerer, hvad jeg mener.
8. januar 2014:
Planer er til for at ændres, det må være mit nye motto.
Jeg har aldrig ønsket mig store silkehøns – og i hvert fald slet ikke skæggede store silkehøns.
Men på udstillingen i november i Vordingborg faldt jeg pladask for Tommy Andersens store sorte og store blå silkehøns. Og samtidigt fik jeg i forbindelse med køb af gule dværge en stamme store røde uden skæg med hjem. Dem skal der selvfølgelig laves kyllinger på i 2014.
Avlsplanerne er nu opdateret, og det kan der læses om på denne side (følg linket)
13. november 2013
(opdatering: læs nederst).
Så er der kun et par dage, til nogle af mine dyr skal på udstilling. Og panikken er ved at brede sig.
Det er første gang, jeg skal prøve at udstille høns. Tredje gang for ænder og gæs’ vedkommende.
Hønsene skal vaskes. Lone Mølgaard har været flink at give mig en god instruks vedrørende vask af dyrene. Det er rart at få råd fra nogen, som har prøvet det ofte. Mange tak Lone – jeg tror, jeg havde stået med dem endnu, hvis ikke du havde fortalt, hvordan du gør.
Desværre har jeg – netop i forbindelse med hønsevasken – opdaget nogle grelle fejl ved nogle af dyrene. Jeg er i syv sind. Skal de blive hjemme? Eller skal jeg sende dem af sted alligevel?
Disse tanker har jeg delt med medlemmerne på Silkehønseklubbens Facebook-side. De har lagt øren til mine bekymringer omkring de fejl, jeg har fundet selv hos dyrene. Tak skal I have alle sammen – både I som er garvede udstillere og I, som er nye som jeg. Dejligt med jeres gode råd og tålmodighed med mig, da jeg begyndte at gå i panik.
Jeg er forberedt på rigtig dårlig bedømmelse af dem fra dommernes side, hvis jeg sender dem af sted.
Ikke alle de vildfarvede dog. De haner og høner, jeg har fra Susanne, er fine og har pæne tæer. Og jeg ser frem til at vise dem, selv om de ikke bærer mine ringe.
Jeg har selv en vildfarvet unghane, jeg gerne ville have med – og en høne for den sags skyld. Simpelt hen fordi jeg gerne ville have dem bedømt. Men de har umådeligt grimme tæer begge to. Det er nu også mere farven og typen, jeg kunne være interesseret i at se, om jeg er ved at nærme mig noget brugbart. For tæerne til trods vil de sagtens – hvis farven og typen er bare nogenlunde – kunne bruges til avl. Det er nemlig forholdsvis nemt at avle det grimme ved tæerne væk. Hvis man sorterer hårdt i afkom.
I virkeligheden skulle jeg have haft dem med på hønsedag i specialklubben i stedet for at spekulere over, om de skulle udstilles. På en hønsedag ville jeg have fået svar på mine spørgsmål. Det må jeg have i erindring til fremtidige dyr.
Det, jeg mest af alt frygter, er, hvis nogen mener, jeg spilder dommernes tid med dyr, jeg selv er opmærksom på har fejl. Eller hvis nogen siger, at mine dyr er “noget lort”. Det bryder jeg mig ikke om at høre. Jeg har jo godt set selv, at de ikke er perfekte. Men derfra og så til at de ligefrem er “lort”, er der vel et stykke vej.
Nå, jeg må vel bare kaste mig ud i det og så tage de øretæver, jeg får. Man kan vel ikke andet end lære af det og så forsøge at gøre det bedre fremover. Eller blive bekræftet i, hvad jeg altid har ment: at det dér med udstilling slet ikke er noget for mig.
19. november 2013:
Hønsene overlevede udstillingen. Det samme gjorde jeg. Men pyha, det var en umådeligt hård dommer, der var sat på dværgsilkehønsene. Han var ikke urimelig og heller ikke uretfærdig, for de ting, han påpegede, var bestemt ting, jeg også selv var opmærksom på. Dog må jeg indrømme, at jeg synes, han var for hård mod min sølvvildfarvede dværgsilkehane. Der findes nok mindre end en håndfuld af dem i Danmark. De fleste af de øvrige her i landet er enten for små store eller det, som – hvis betegnelsen fandtes – ville blive kaldt sort sølv og dermed uden vildtegning. Men de fejl, han påpegede, var der – både på den hane og på resten af dyrene, der fik fra 89 til 92 point. De dårlige bedømmelser til trods skal ingen slagtes, og nogle af dem skal indgå i videre avl.
når kyllinger lukkes ud
De yngste kyllinger lukker jeg ud hver dag i en midlertidig indhegning. Og hver gang tager de en runde, som er lige til at blive i godt humør af.
Iblandt de 20 kyllinger, som ses på nedenstående videoklip, er en enkelt siamesisk dværgsilkehøne, en hvid formentlig høne faldet efter guldvildfarvede forældredyr, otte guldvildfarvede, hvoraf tre er haner og 10 sorte F2-kryds, hvor hanekyllingerne er bærere af genet for chokoladefarven.
De tre guldvildfarvede hanekyllinger er så småt begyndt at gale, og man fornemmer da også tydeligt, at de lige skal markere sig over for ikke alene hinanden, men også de yngre sorte hanekyllinger.
20 tosser på friland:
[cvg-video videoId=’1′ width=’400′ height=’400′ mode=’playlist’ /]
30. september 2013
J
eg tror ikke, jeg fornærmer nogen, hvis jeg påstår, at denne lille hønekylling på knap fire måneder er den særest udseende siamesiske silkehøne, jeg til dato har haft iblandt min flok. Jeg troede, den var blevet beskidt, og derfor blev den badet, men til min overraskelse forsvandt det underlige udseende ikke.
Det er ganske vist, den lille høne er flerfarvet – om det er porcelæn eller rød dalmatiner eller måske noget helt tredje, er lidt uvist.
Om den er køn – tja, det afhænger vel af øjnene, som ser. Jeg synes, den er ultra-skøn. Den lever ikke op til standarden, og desuden har den alt for stor top, så nej, den er vist ikke så smuk endda – men den er i hvert fald særpræget. Og jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvordan den fortsat udvikler sig.
For den skal selvfølgelig blive her. Ikke noget med “uf, væk, duer ikke – af med knoppen” – det ville da være både synd og skam!
Selv om den ikke lever op til de nuværende skønhedsidealer, kan det udmærket hænde, den på et tidspunkt kan bruges til noget godt. Og så gør det heller ikke noget, at krammefaktoren er ekstremt høj – den ligner en nærmest en lille bamse. Men toppen skal have en lille tur med saksen, så den har bedre udsyn.
23. september 2013
En af de smukke dværgsilkehøner jeg har overtaget fra Susanne Lund Kristensen.
Forrige søndag, nærmere bestemt den 15. september, var vi i Horsens, da Specialklubben for Silkehøns holdt den årlige hønsedag.
Der var tre grunde til, at Johnny og jeg hev en søndag ud af kalenderen og kørte derover.
Dels ville vi gerne se, hvilke dyr der blev vist og se og høre, hvad dommerne havde at sige til dyrene, så vi kunne blive lidt klogere på de skønne dværgsilker.
Dels skulle vi hente en lille flok kyllinger, jeg havde købt. Iblandt disse var nogle for mørke sølvvildfarvede hønekyllinger, som jeg satser på at kunne bruge fremover sammen med min meget lille hane, der klækkede i foråret fra rugeæg købt i Tyskland.
Og sidst – men så absolut ikke mindst, tværtimod – skulle vi hente Susanne Lund Kristensens smukke guldvildfarvede dværgsilkehøns.
Susanne har valgt at stoppe med farven og koncentrere sig om en anden farve, og hun viste mig den tillid, at hun tilbød mig at overtage hendes bedste dyr. Tak for det Susanne, jeg er klar over, at det forpligter, og jeg vil gøre mit bedste for at fortsætte dit avlsarbejde. Det er meget smukke dyr, og jeg glæder mig dagligt over dem.
Min plan for næste avlssæson er at prøve at lave tre linier. Den ene linie med dyrene fra Susanne. Den anden linie med mine egne dyr. Tredje linie med dyr fra Susanne og mine egne dyr. Alle tre linier vil blive delt op i stammer, og jeg planlægger at køre hanestammer og hønestammer. Så må vi se, hvordan det spænder af.
Mange tak for tilliden, jeg vil gøre mit bedste for at leve op til den.
De faste fodringe fra DFfR, som avlere af racefjerkræ påsætter deres dyr, fortæller blandt andet om dyrets alder. Ønsker man at udstille, skal dyrene vaccineres, og for at blive vaccineres, skal de bære de faste fodringe fra DFfR. Der er seks farver, der går igen:
2001 / grøn
2002 / grå
2003 / hvid
2004 / sort
2005 / gul
2006 / blå
2007 / grøn
2008 / grå
2009 / hvid
2010 / sort
2011 / gul
2012 / blå
2013 / grøn
2014 / grå
2015 / hvid
2016 / sort
2017 / gul
2018 / blå
2019 / grøn
… og så fremdeles
til man tager et nyt. Jeg ville ikke avle guldvildfarvede dværgsilkehøns mere. Ville faktisk slet ikke have beholdt dem stamme, som jeg har tilbage. Det har jeg skrevet om andetsteds.
Men nu kunne jeg så ikke nære mig længere. Det er jo trods alt min yndlingsfarve blandt dværgsilkehøns. Så jeg begyndte alligevel at samle lidt æg for tre ugers tid siden. Den første kylling er netop klækket, og jeg synes faktisk ikke, den ser så tosset ud; når man lige ser bort fra dunene på midtertåen. Den er rimeligt mørk, i hvert fald på ryggen og i hovedet. Lidt for lys på brystet dog. Den har helt perfekte tæer på den ene fod og en smule tætsiddende 4.-5. tå på den anden, dog ikke opsigtsvækkende tæt.
10. juni 2013
Endelig er det lykkedes at få et lille hold kyllinger fra de skønne chabo. Seks er det blevet til, og de er herlige alle som én. Alle har de korrekt korte løb, hvor næsten kun tåspidserne ses under bugen. Det ser ud til, at mindst fire af dem er haner.
Den første, en skøn lille hanekylling med store vinger – som det ses på nedenstående billeder – er nu to måneder, de fire seneste er tre uger. Desværre ser det ud til, han har sløjfekam, så han skal nok leve sit liv som havehane og ikke bruges til avl. De øvrige er endnu for små til, at jeg kan se køn, men mit gæt lige nu er, at der er i hvert fald to haner.
