til man tager et nyt. Jeg ville ikke avle guldvildfarvede dværgsilkehøns mere. Ville faktisk slet ikke have beholdt dem stamme, som jeg har tilbage. Det har jeg skrevet om andetsteds.
Men nu kunne jeg så ikke nære mig længere. Det er jo trods alt min yndlingsfarve blandt dværgsilkehøns. Så jeg begyndte alligevel at samle lidt æg for tre ugers tid siden. Den første kylling er netop klækket, og jeg synes faktisk ikke, den ser så tosset ud; når man lige ser bort fra dunene på midtertåen. Den er rimeligt mørk, i hvert fald på ryggen og i hovedet. Lidt for lys på brystet dog. Den har helt perfekte tæer på den ene fod og en smule tætsiddende 4.-5. tå på den anden, dog ikke opsigtsvækkende tæt.
