23. april 2018

Det er ved at være længe siden, jeg sidst skrev lidt nyt i dagbogsform. Ikke fordi der intet er sket, men fordi jeg tiden simpelt hen ikke har været til stede til, at jeg har kunnet sætte mig ned for at skrive lidt om det, jeg har på hjerte. Nærmere bestemt næsten på dato fire år siden, jeg sidst berettede fra hverdagen. Og der er sket meget i mit fjerkræavlerliv siden da. 

Det, som jeg vil fortælle i dag, er, at endelig er de her, de dværg silkehøns, som jeg har drømt om, siden jeg i 2011 første gang så et billede af dem og et par år efter så i virkeligheden for første gang. De citronfarvede.  At vi har dem nu, er takket være vore kære venner, Sille og Ebbe Hagensten samt deres gode ven, den dygtige hollandske avler af silkehøns i dværg, Cor Hottentot, der for to år siden fik de citronfarvede anerkendt i Holland, og som har vist os den store tillid at overlade nogle af sine smukke dyr til os, så vi kan begynde avlen i Danmark og på sigt få farven anerkendt i de tre skandinaviske landes fælles standard, Skandinavisk Fjekræ Standard. 

Jeg kunne simpelt hen ikke være gladere – TAK kære venner, Sille, Ebbe og Cor.