26. april 2014:
Jeg går i voldsom spænding i disse dage. Og det er også med lidt tilbageholdt åndedræt og en smule overtro, at jeg skriver dette indlæg.
For lidt over et år siden – i februar 2013 – traf jeg en aftale om levering af rugeæg.
Men jeg kunne først få dem i år. Og for knap tre uger siden kom de med posten fra Tyskland.
Pakken indeholdt 32 æg, hvoraf nogle var gået itu. Et var som vand – for jeg lyste dem, inden jeg lagde dem i maskinen for nu 17 dage siden. Nogle er sorteret fra i løbet af de sidste 16 dage.
Tilbage er 12 æg, som alle har udviklet sig, som de skulle, hvis man bortser fra, at luftlommen for 11 af æggenes vedkommende er alt for stor og skæv. Ét eneste æg har normal luftlomme.
Men der er liv i alle 12 æg her, hvor vi har taget hul på dag 17.
Hvis alt går vel – og det håber jeg – vil der inden for de næste dage klække kyllinger, som jeg har ventet på i over et år. Små dejlige showgirls.