14. april 2014

Jeg stopper med de gule dværgsilkehøns. Ikke fordi jeg ikke synes, de er skønne – for det synes jeg. Heller ikke fordi jeg er træt af dem – for det er jeg ikke. Jeg stopper alene med dem, fordi chokoladefarven kommer til at fylde rigtig meget her de næste par år. og da jeg har begrænset plads, er der noget, som må vige.

Min pæneste høne flytter til den anden ende af landet sammen med de to haner, det samme gør kyllingerne, der er blevet ruget ud i år.  De andre høner, som er lidt for mørke til at være gule, men for lyse til at være røde, flytter til Møn og skal leve et dejligt liv som havehøns. De kyllinger fra den gule stamme, som i øjeblikket ligger i æg, som er i maskinen, og som skal klække senere denne måned, flytter også – dog først efter de er klækket sidst i denne måned.  Man kan spørge sig selv, hvorfor jeg dog har lagt flere æg i maskinen, når jeg vidste, jeg ville stoppe med de gule. Svaret er, at det vidste jeg heller ikke på det tidspunkt. Beslutningen var ikke truffet endnu. Desuden har jeg lovet gule dyr til et par stykker, og det løfte må jeg forsøge at holde. Dog ved jeg endnu ikke, om de fortsat er interesseret, det har jeg ikke fået svar på. Er de ikke det, finder jeg sikkert andre, som gerne vil have denne fine farve.

Det er med lidt vemod, jeg siger farvel til denne skønne farve. Men jeg tror, det er den rigtige beslutning.